Kommende udstillere

SEPTEMBERUDSTILLINGEN 2021 

“I det ukendte rum” – malerier af billedkunstneren Kell Jarner, Frederiksberg FERNISERING: 4. september kl. 14-16 – SALON: 18. september kl. 14-16 

I november og december 2019 deltog Kell Jarner i DRs program Danmarks Bedste Portrætmaler. Der bemærkede man, at Kell Jarner ikke var en traditionel portrætmaler. Selv siger han: Jeg er retoriker og maler med ord om dagen. Om aftenen er det maleriet, min anden passion, der tager over…. Jeg maler indefra og ud, digter med farver og er bestemt ikke skønmaler. Jeg øver mig i det uperfekte, starter i det abstrakte og maler så det jeg ser…. Når jeg arbejder med retorik formulerer jeg mig bevist, når jeg maler, fabulerer jeg. Logikken bliver en anden.

OKTOBERUDSTILLING 2021 

“Forløb og sammenhænge” – malerier af billedkunstneren Karen Villia Jensen, Ringsted FERNISERING: 2. oktober kl. 14-16 – SALON: 23. oktober kl. 14-16 

Karen Villia Jensen “distorter” sine motiver – og således oplever vi pludseligt samme forvrængning i hendes billeder som når en guitarsolo giver en vellyd af inspirerende betagelse. Hendes figurationer træder frem af kompositionen, så den personlige historie symbolsk sættes ind i historiens og naturens gang og beskueren inddrages skildringen af menneskelivets cyklus. Der lægges mange lag af virkelighed, figurer og farver ind i hendes billedverden. 

NOVEMBERUDSTILLING 2021 

“På trods af lidelser” – fotografier af krigsfotografen Jan Grarup, København FERNISERING: 6. november kl. 14-16 – SALON: 20. november kl. 14-16 

Jan Grarup har de sidste årtier rejst rundt i verden flere gange for at dække krige, konflikter og humanitære katastrofer. Hans arbejder afspejler hans tro på nødvendigheden af at fortælle historier om mennesker, der ikke selv er i stand til at fortælle deres egne historier. – Jan Grarup har gennem sin karriere vundet en lang række både nationale og internationale priser for sine fotografier og har med rette fået betegnelsen verdens bedste krigsfotograf. – Kunstfotografi er mere end æstetik, hvilket også fremgår af dokumentarfilmen “Krigsfotografen”, som skildrer Jan Grarups liv både hjemme og i verdens brændpunkter.