Helleruplund Kunstforening

Kunstforeningen bliver til

Den 16. april 1989 blev den nye sognegård i Helleruplund indviet og dermed blev Helleruplund kirke så at sige bygget færdig med egnede lokaler til kirkekontor, rådsmøder og undervisning. Projektet var indrettet sådan, at sognegården også kunne blive et centralt samlingssted for kirkelige, kulturelle og sociale aktiviteter.

Sognepræst Flemming Wichmann, der havde stået i spidsen for byggeprojektet, sognegårdskomitéen og dermed også indsamlingen til sognegårdens inventar, arrangerede i februar 1990 sognegårdens første kunstudstilling, en udstilling med ”Billedquintetten i Gentofte”. Her erfarede man, at sognegårdens smukke lokaler også var særdeles velegnede som udstillingslokaler.

På denne baggrund indkaldte Flemming Wichmann ved omtale i lokalavisen Villabyerne til Helleruplund Kunstforenings stiftende generalforsamling den 29. marts 1990. Der var 14, der dukkede op, men de var ikke desto mindre beslutningsdygtige og besluttede kunstforeningens virke – og allerede inden årets udgang var der over 100 medlemmer.

Helleruplund Kunstforening fik hjemsted i sognegården og fik til formål årligt at arrangere 6-8 kunstudstillinger. Endvidere kunne kunstforeningen supplere sin virksomhed med andre kulturelle arrangementer til glæde og inspiration for medlemmerne og alle de mange, der ville gøre brug af sognegården.

Kirken og kunsten

Kirke og kunst har altid hængt sammen. Det ved enhver turist. Men når man ved en kirke skal gøre brug af kunst, som ikke er stationær og en gammel vane, men stadigt udskiftes og bliver til en udsmykning, der hænger sammen med tiden, så skal kirken være åben for kunstens muligheder som en del af det, der påvirker dets indfaldsvinkel til fællesskabet. Dette kan ses af de kvaler, der opstod i begyndelsen.

De løbende udstillinger var noget nyt og voldte i begyndelsen kvaler – indadtil i kirken, fordi den viste kunst gik på tværs af alle andre arrangementer, hvorved man skulle vænne sig til, at den viste kunst var en del af det rum, som arrangementet fandt sted i, og eksternt, fordi nogle kunstneres forestillinger om, hvad man kunne tillade sig at udstille i en kirkelig bygning, indebar en vis form for selvcensur.

I dag hænger kunsten sammen med stedet og bygningen og da opfattelsen af, hvad man kan og ikke kan har ændret sig i hele samfundet, er kunstudstillingerne også med en motivverden, der tidligere kunne opleves provokerende, blevet en væsentlig medspiller for en kirke, hvis opgave det er at give godt bud til mennesker som de er, så de kan forholde sig til medmennesket og livet, som det er. Det er i dette forhold, at alle udstillinger er blevet væsentlige også selv om de ud fra en kunstnerisk vurdering ikke alle har været lige gode.

Udstillingsvirksomhed koster

Dette sidste skyldes, at udstillingsvirksomhed koster og at midlerne har været små – ikke mindst fordi holdningen til kontingentet har været, at det ikke skulle være kontingentet, der hindrede folk i at blive medlemmer og deltage i ”et godt fællesskab om god kunst”, som kunstforeningens ”slogan” lyder. Hertil kommer, at kunstforeningen ikke har villet være kirkelige eller andre myndigheder en økonomisk byrde, hvorfor kontingentet måtte være det økonomisk bærende element. Derfor har kunstforeningen hele tiden brug for nye medlemmer. Et lille kontingent fordrer mange medlemmer for at tingene kan hænge sammen.

Et godt fællesskab om god kunst

Når kunstforeningen alligevel har kunnet præstere anerkendte kunstnere, store udstillinger og spektakulære begivenheder, skyldes det, at vi hurtigt fik et godt navn i både den kirkelige og den kunst- og kulturinteresserede verden og parallelt hermed blandt kunstnere, der alle har ladet sig begejstre af vort kunstforeningsengagement og hver på deres måde har udstillet ”con amore” og er blevet del at det fællesskab om den gode kunst, vi har som ambition og for det meste har kunnet præstere.

Når pengene er små, har vi måttet klare os så godt vi kunne, men har heldigvis fået god hjælp og forståelse rundt omkring, så vort forehavende kunne lykkes: Vi blev rimeligt hurtigt accepteret af kirkens folk og har nydt stor opbakning fra menigheden og har derfor kunnet fungere kvit og frit i og ud fra Helleruplund Sognegård i og med, at vi hænger sammen med kirken som et af dets kulturelle menighedstilbud. – Vi har også været heldige med at komme i kontakt med Danske Bank, Jægersborg afd. i forbindelse med Gentofte Kulturdage og de støtter os ved at fremsende vore invitationer til ferniseringer. – Og ellers er det sådan, at alle i bestyrelsen lægger idéer, kontakter og masser af arbejde i, at alt kan fungere optimalt, når vi kalder til huse eller indgår i større projekter.

Det er helt utroligt mange, der i tidens løb er blevet involveret i ”con amore præstationer” i forbindelse med ferniseringer, saloner eller større kulturelle projekter, hvor f.eks. sognegården er blevet kombineret med Gentofte Rådhus ved afvikling af koncerter, udstillinger og kunstauktioner, samt ikke mindst etablering af nat-operaer, alt til fordel for velgørenhed og nødhjælpsarbejder.

Udstillinger

Kunstforeningens primære funktion er dog udstillingerne – gerne 3 om efteråret og 3 om foråret.

Det er væsentligt for os, at lave et varieret udstillingsbillede, da sognegården er et officielt kirkeligt kulturhus med mange brugere. Mulighederne er uendelige både indenfor kunstarterne og i motivvalget. Eneste kriterium i valget af udstilling – bortset fra variationen i udstillingsbilledet og de muligheder, vi har til rådighed ved de kunstnere, vi kommer i kontakt med – er, at den viste kunst har en rimelig høj kvalitet.

Vi hjælper kunstnerne så godt vi kan i det forberedende arbejde med invitationer, plakater og PR, samt ophængning og flytter inden ferniseringen om på sognegårdens møblement, så den fremstår som et betagende udstillingssted, hvor vi kan samles til et åbningsarrangement, der gør ferniseringerne til noget særligt for både kunstner og familie, venner, gæster og presse og for alle kunstforeningens medlemmer. – Om muligt spilles der musik ved ferniseringerne og fast er naturligvis en præsentation af kunstneren/kunstnerne, samt læsning af digte eller andre tekster, der alle gør, at man kan få ord på sin oplevelse af kunsten og kan dele dem med hinanden, mens man går rundt og nipper til rødvinen.

Ferniseringerne er lørdagsferniseringer, dels fordi kunstforeningen bedst kan planlægge ferniseringerne uforstyrrede af alle de mange arrangementer i sognegården lørdag eftermiddag og dels fordi det har vist sig, at udstillingsgæster bedst kan afse tid til ferniseringer om vinteren, når de finder sted lørdag eftermiddag.

Hygge og inspiration

Kunstforeningen har betydning som et sted, hvor man mødes, har det rart og henter inspiration i den kunst, vi præsenteres for, i de ord og den musik, der følger den på vej, og ved de både kendte og ukendte mennesker, der deler vor interesse for indsigt og udsyn, inspireret af kunsten og fællesskabet omkring den. Med mellemrum har kunsten en sådan karakter, at vi må lave delarrangementer med kunstneren eller afslutte udstillingsforløbet med en salon, der kan have mange forskellige også kreative udtryk, men som har ét til fælles og det er, at den bekræfter fællesskabet og udvikler den kunstneriske inspiration.

Og på samme måde som ferniseringerne og salonerne kan blive gode og glade begivenheder, man gerne erindrer sig, er den årlige generalforsamling også præget af kulturelle indslag, så man kan gå beriget hjem efter natmaden, selvom man var en af de få, der ikke vandt et billede eller en kunstbog ved den årlige lodtrækning.

På generalforsamlingen foregår endvidere en fornyelse af kunstforeningen. Det sker med valget til bestyrelsen, der sikrer, at kunstforeningen fortsat er fyldt med kunstneriske idéer, kontakter til kunstverdenen, arbejdsomhed og inspiration og kapable holdninger til kunstens muligheder og tidens behov for modsigelse, samt at der arbejdes i respekt for tilhørsforholdet til Helleruplund kirke, at kunstforeningen også er et visitkort for kirken, og deraf i respekt for mennesket som medmenneske.

Og så et lille digt til udstillingsgæsterne

Kom og vær med – giv naboen fred – eller ta’ ham med
Kom og bliv glad – drik vin uden mad – eller blot lidt juice
Kom og se på – og prøv at forstå – eller oplev, ja oplev
Kom og tal ud – glem sut og din klud – eller vær som du er
Kom og tag del – lyt til ord og til rim – eller sæt dig på plads
Kom og spil op – med dit sind og din krop – eller dans et par trin
Kom og lad form give plads for det du, der møder dit jeg og farver dit nu
(FW, 10102010)