HELLERUPLUND KUNSTFORENING
KORT OM KUNSTFORENINGEN
Kunstforeningen har hjemme i Helleruplund Sognegård – bag ved kirken. Her har den nu gennem 30 år skabt fællesskab om god kunst ved at arrangere 6-8 kunstudstillinger om året. Udstillingerne åbnes alle under hyggelige former med vin og snacks og et velkomstarrangement med poetiske og gerne også musikalske indslag. På udstillingernes sidste dag arrangeres en salon, hvor kunstneren fortæller om sin kunst og giver anledning til spørgsmål og gode drøftelser, mens der serveres varm chokolade – ligesom på guldalderens saloner.
KORT OM MEDLEMSSKABET
Det økonomiske grundlag for foreningens virke er medlemmernes kontingent. – Der er heldigvis mange, der hele tiden melder sig ind i kunst- foreningen, så den kan forny sig og præstere en stor variation af spændende og aktuelle udstillinger. Man bliver medlem ved at indbetale et årskontingent til Helleruplund Kunstforening på bankkonto: reg.nr.: 1551 – konto-nr.: 8699666. Årskontingentet holdes så lavt, så alle kan være med: Enkeltmedlemsskab koster 200 kr. – Dobbelt- medlemsskab (samme adresse) koster 350 kr.
MEDLEMSFORDELE
Medlemmer inviteres (kommunikationen er elektronisk) til alle udstillinger, ferniseringer og saloner, samt øvrige arrangementer – tag gerne gode venner med – samt naturligvis til den årlige generalforsamling (2021: 8. juni kl. 19.30) med kulturindslag, lodtrækninger og natmad.
Helleruplund Kunstforening
Sehestedsvej 1
2900 Hellerup