TRINE PANUM
– Malerier
Farverige og temperamentsfulde. Umiddelbare, men samtidigt disciplinerede. Feminine på en rå og maskulin facon.
Udstillingen åbnes i Helleruplund Sognegård lørdag 11. februar (se nærmere info nederst på siden).
Efter 18 år som journalist og TV-vært på TV2 besluttede Trine Panum sig i 2014 for at blive ‘kunstner på fuld tid’. Hun slog hurtigt sit navn fast gennem mange udstillinger både i Danmark og i udlandet.
Det er vigtigt for mig, at malerierne udstråler den energi, som jeg har i mig. At man gerne må kunne se, at “der er gået til den” i skabelsesprocesserne.
Trine Panum
Hendes kunstneriske udtryk er abstrakt, ekspressivt og koloristisk og hun insisterer på at male intuitivt, tempofyldt og spontant. – At turde være til stede i nu’et og reagere på det er med tiden blevet omdrejningspunktet i hendes billeder.



Helleruplund Kunstforening byder alle hjerteligt velkommen til ferniseringen lørdag 11. februar kl.14-16, med et poetisk åbningsarrangement kl.14.15 og en festlig åbning af kunstforeningens forårssæson.
Udstillingen varer til lørdag 25. februar kl.14-16 og afsluttes med salon med artist-talk kl.14.15, hvor der serveres varm chokolade ligesom på Guldalderen
Helleruplund Kunstforening
Sehestedsvej 1
2900 Hellerup
UDSTILLINGEN ER ÅBEN:
TIRSDAG – FREDAG : 10-12
LØRDAG : 14-16