Categories
UDSTILLING

4.-25. MARTS 2023

MARCK FINK

– Malerier

Kunstneren Ole Aakjær kalder Marks billeder “sprudlende, nærmest til det dumdristige” og kunstneren “vild, blodig og livsomfavnende” og dog en, der spreder “ro og tryghed” med værkernes budskaber.

Udstillingen åbnes i Helleruplund Sognegård lørdag 4. marts (se nærmere info nederst på siden).

Marck Fink (f.1977), er uddannet både i Barcelona og i København. Han har været forbi grafisk design inden han fandt sit eget udtryk i maleriet.

Det er i den nære verden, Marck finder sine motiver, i grafiske fragmenter, i rytmiske strukturer, i publikationer, på internettet eller i et snapshot, der har skulle fastholde ham på et tegn, et symbol eller en tilfældighed, der binder fortid og nutid sammen og inspirerer til nye fortællinger.

I en verden af dragende motiver, grafiske fragmenter og rytmiske strukturer finder Marck Fink sine motiver og skaber værker, der er
sprudlende, nærmest til det dumdristige.

Marck Fink er blevet karakteriseret som en “vild, blodig og livsomfavnende” kunstner, men samtidigt også en kunstner, der skaber den “ro og tryghed” i værkerne, der kan inspirere den enkelte til at deltage i hans livsfortælling.

Marck Finks billeder binder på forunderlig måde fortid og nutid, det nødvendige og det tilfældige sammen til en helhed af nærvær og farverig inspiration.

Helleruplund Kunstforening byder alle hjerteligt velkommen til ferniseringen med et poetisk åbningsarrangement:

lørdag 4. marts kl. 14-16

og på udstillingens sidste dag til kunstner-salon hvor der serveres varm chokolade ligesom på Guldalderen:

lørdag 25. marts kl. 14-16

Helleruplund Kunstforening

Sehestedsvej 1

2900 Hellerup

UDSTILLINGEN ER ÅBEN:

TIRSDAG – FREDAG : 10-12

LØRDAG : 14-16

Categories
UDSTILLING

KUNSTHILSEN 2023

Det er ikke altid lige let, når vi vil have de rigtige kunstnere og ønsker at være sikre på, at hver eneste udstilling er et besøg værd. Derfor begynder kunstforeningens forårssæson 2023 først i februar og fortsætter hen over påsken med en apriludstilling.

Vi glæder os til at lade forårssæsonen udfolde sig og over at kunne invitere til vore festlige ferniseringer og til salonerne med artist talks og varm chokolade – ligesom på Guldalderens saloner.

Og med foråret planlagt skal foreningens virke også på plads og vi må bede om indbetaling af medlemskontingent – hvad enten det gælder nye medlemmer, vi skal byde velkommen, eller det er alle jer, der igen og igen vil kunstforeningens fællesskab og vil give baggrund for mødet med god kunst i Helleruplund Sognegård.

Som I ved er kunstforeningens økonomi bundet op på medlemmernes kontingent og årskontingentet er holdt lavt, så alle kan være med.

Enkeltmedlemskab koster 200 kr. og dobbeltmedlemskab 350 kr. for hele det kommende år.

Årskontingentet indbetales på bankkonto: reg.nr.: 1551 – konto.nr.: 8699666 – anfør navn(e), e-mail, mobiltelefon og gerne adresse.

Hvis man vil vide mere om kunstforeningen og udstillingerne kan man se nærmere på kunstforeningens hjemmesiden og i forårets kunstfolder, som er fremlagt i sognegården, kirkens våbenhus, på hovedbiblioteket, rådhuset og i Byens Hus.

Bedste hilsener
Flemming Wichmann, fmd

Categories
UDSTILLING

11.-25. FEBRUAR 2023

TRINE PANUM

– Malerier

Farverige og temperamentsfulde. Umiddelbare, men samtidigt disciplinerede. Feminine på en rå og maskulin facon.

Udstillingen åbnes i Helleruplund Sognegård lørdag 11. februar (se nærmere info nederst på siden).

Efter 18 år som journalist og TV-vært på TV2 besluttede Trine Panum sig i 2014 for at blive ‘kunstner på fuld tid’. Hun slog hurtigt sit navn fast gennem mange udstillinger både i Danmark og i udlandet.

Det er vigtigt for mig, at malerierne udstråler den energi, som jeg har i mig. At man gerne må kunne se, at “der er gået til den” i skabelsesprocesserne.

Trine Panum

Hendes kunstneriske udtryk er abstrakt, ekspressivt og koloristisk og hun insisterer på at male intuitivt, tempofyldt og spontant. – At turde være til stede i nu’et og reagere på det er med tiden blevet omdrejningspunktet i hendes billeder.

Helleruplund Kunstforening byder alle hjerteligt velkommen til ferniseringen lørdag 11. februar kl.14-16, med et poetisk åbningsarrangement kl.14.15 og en festlig åbning af kunstforeningens forårssæson.

Udstillingen varer til lørdag 25. februar kl.14-16 og afsluttes med salon med artist-talk kl.14.15, hvor der serveres varm chokolade ligesom på Guldalderen

Helleruplund Kunstforening

Sehestedsvej 1

2900 Hellerup

UDSTILLINGEN ER ÅBEN:

TIRSDAG – FREDAG : 10-12

LØRDAG : 14-16

Categories
UDSTILLING

05.-19. NOVEMBER 2022

ERIK VEJE RASMUSSEN

HVALERNE SYNGER
– Malerier

Udstillingen åbnes i Helleruplund Sognegård lørdag 5. november kl. 14-16

Mine malerier er utvivlsomt et udtryk for den jeg er. – Jeg trives i et miljø når tingene er komplekse, vanskelige og uforudsigelige, keder mig i klicheer, strategisk kommunikation og andet vrøvl. – Jeg ønsker at inspirere, ikke at kontrollere andre mennesker.

Et maleri er for mig lykkedes, hvis det starter en dynamisk proces, hvor betragterens øjnene afsøger og hjernen trykker på for at danne meningsfyldte sammenhænge i noget, som i første omgang fremstår som kaos. – På et kunstmuseum kan jeg selv nærmest glemme at trække vejret, når jeg står foran et stort værk af Salvador Dali, ligesom jeg næsten kan få ondt i kroppen af kedsommelighed, når jeg står og betragter et naturalistisk billede af en hjort.

Erik Veje Rasmussen

Med mine billeder vil jeg gerne skabe skabe indre forestillinger og fortolkninger. En diskussion foran et af mine billeder – om det forestiller en gravid giraf eller snescooter – glæder mig usigeligt.

Erik Veje Rasmussen

Helleruplund Kunstforening byder alle hjerteligt velkommen til ferniseringen lørdag 5. november kl. 14-16, med et poetisk åbningsarrangement kl. 14.15 og på udstillingens sidste dag lørdag 19. november kl. 14-16 til kunstner-salon kl. 14.15 hvor der serveres varm chokolade ligesom på Guldalderen.

Helleruplund Kunstforening

Sehestedsvej 1

2900 Hellerup

UDSTILLINGEN ER ÅBEN:

TIRSDAG – FREDAG : 10-12

LØRDAG : 14-16

Categories
UDSTILLING

01. – 22. OKTOBER 2022



GRAZYNA GOTZ

Berøringer
– Malerier

Udstillingen handler om nærvær, om at stoppe op og reflektere over livets indhold og meningen – en af de fornemste opgaver for en kunstner i samtiden.

Mit mål med denne udstilling er at skabe
“et kontemplativt rum” – et rum, hvor det moderne menneske får mulighed for refleksion og fordybelse, hvor jeg med mine abstrakte malerier får beskueren til at give slip
og til for en kort bemærkning opleve ro, klarhed og balance.

Grazyna Gotz

Grazyna Gotz bruger olie-malingen til bevidst at indfange dybde, tekstur, farve og lys – og opbygger sit billede med tynde lag af farver indtil billedet bliver mættet og modent.

Til ferniseringen lørdag 1. oktober kl.14-16 – med et poetisk åbningsarrangement kl.14.15 og på udstillingens sidste dag lørdag 22. oktober kl.14.-16 til kunstner-salon kl.14,15, hvor der serveres varm chokolade ligesom på Guldalderen.

Helleruplund Kunstforening

Sehestedsvej 1

2900 Hellerup

UDSTILLINGEN ER ÅBEN:

TIRSDAG – FREDAG : 10-12

LØRDAG : 14-16

Categories
UDSTILLING

03. – 17. SEPTEMBER 2022

MARIA SANGIORGIO

Livstemaer og identitet
– Malerier

Maria Sangiorgio er billedkunstner og illustrator, uddannet fra Danmarks Designskole, Institut for Visuel Kommunikation og arbejder som underviser og billedkunstner.

Helleruplund byder alle hjerteligt velkommen til ferniseringen lørdag 3. september kl.14-16 med et poetisk åbningsarrangement kl.14.15 og på udstillingens sidste dag lørdag 17. september kl.14-16 til kunstnersalon kl. 14.15, hvor der serveres varm chokolade ligesom på Guldalderen.

Som oplæg til udstillingen bemærker Maria:

Min grafiske uddannelse inden for illustration præger mine tegninger i deres enkle grafisk udtryk. Min illustrative baggrund skinner også igennem i min arbejdsform og motivverden, men i modsætning til illustrationsarbejdet fortæller jeg med mine udstillingsbilleder mine egne historier og lader motivverdenen være mere åben og tvetydig.

Mine billeder kredser om temaerne liv, relationer / ensomhed, skrøbelighed / styrke.

Helleruplund Kunstforening

Sehestedsvej 1

2900 Hellerup

UDSTILLINGEN ER ÅBEN:

TIRSDAG – FREDAG : 10-12

LØRDAG : 14-16

Categories
UDSTILLING

5. – 26.MAR//2022

Categories
UDSTILLING

5. – 19. FEB//2022